Frivillig
i Brande Badminton Club.
Frivillig i BBC.
Kære medlem, forældre til medlem eller ildsjæl, der vil være en del af det frivillige fællesskab i Brande Badminton Club,
Vi har altid brug for ekstra hænder.
- i vores ungdomsafdeling til at lave arrangementer, der styrker fællesskabet – fx:
- juleafslutning i december 🎄
- fælles ture til stævner - 1-2 i løbet af sæsonen 🚌
- familieaktiviteter i klubben – 1-2 gange i sæsonen 👨👩👧👦
- sæsonafslutning op til påske 🐣
2. bemande badmintondelen til Idræt for sjov – 6 fredage (okt, nov, dec, jan, feb og marts) kl. 16-20 i Brande Hallerne. 🏸
3. Brandestævnet – et stort stævne vi har hvert år, men omkring 150 badmintonspillere fra hele Danmark. Vi går i gang med planlægning i september, men har mest at lave i november. Vi har brug for flere ”små” hænder og gerne 1-2 af de store 😊
Vil du hjælpe, så kontakt en fra Bestyrelsen.
Medlem af Bestyrelsen:
Bestyrelsen vælges årligt på Brande Badminton Clubs generalforsamling. Bestyrelsen skal være på plads for at videreføre klubben. Bestyrelsen består af minimum 4 medlemmer. Medlemmerne mødes cirka en time pr. måned. Det primære arbejde består i kontakt til hallen og vedligeholdelse af tilmeldingsværktøjer samt hjemmeside. Kontakt formanden, hvis du er interesseret: formand@brandebadmintonclub.dk
Medlem af USU: Ungdomsudvalget:
Ungdomsudvalget er ansvarlige for ungdomstræningen, arrangementer for børnene i klubben samt Brande Stævnet. USU mødes efter behov. Pt. planlægges som udgangspunkt en halv sæson af gangen og derefter mødes USU op til forestående arrangementer, for at få planlægningen på plads. Formålet er at skabe en god klub for børnene og gøre noget ekstra for dem. Vil du være med så kontakt: USU@brandebadmintonclub.dk
Træner:
Vi har brug for engagerede og dygtige trænere til vores ungdomshold og seniorhold. Har du badmintonerfaring, lyst til at være træner og evt. erfaring med at træne, så kontakt os meget gerne. Vi hjælper med uddannelse og sørger for hjælpetrænere efter behov. Kontakt: USU@brandebadmintonclub.dk Bemærk der indhentes altid børneattester på trænere.
Hjælpetræner/Assistenttræner:
På børneholdene anvendes 2 typer af hjælpetrænere, nemlig
frivillige forældre og unge spillere. Bemærk der indhentes altid børneattester
på hjælpetrænere.
Vi har behov for forældre, som vil hjælpe og støtte træneren
i de aktiviteter, som træneren sætter i gang. Det er ikke nødvendigt at være en
dygtig badmintonspiller. Du skal bare have lyst til at støtte træneren og
børnene i deres indsats.
På begynder og letøvede hold ansættes desuden unge spillere
som hjælpetrænere. Der er her tale om et betalt job og de unge skal agere
derefter. De har et ansvar i træningen. De skal komme hver gang som aftalt,
står som regel for opvarmningen og hjælper med både teknisk og udviklende
træning sammen med træneren. De skal være udadvendte og have lyst til spillet
og til at lære fra sig. De får tilbudt hjælpetræneruddannelser og vi vil gerne
give dem en forståelse for vigtigheden af, at man gør en indsats i sin klub nu
og når man bliver ældre. Vi håber naturligvis, at vi derved skaber fundamentet
for klubbens fremtid. Det skal derfor også ses som en udviklingsproces for de
unge. De unge trænere udvælges i samråd med trænerne. Man er velkommen til at kontakte USU skriftligt, hvis man er interesseret i sådan et job på USU@brandebadmintonclub.dk. Når
der opstår et behov for nye hjælpetrænere, vil vi se på henvendelserne sammen
med hovedtrænerne.
SÅ KOM OG HJÆLP OS MED AT GØRE BRANDE BADMINTON CLUB ENDNU
BEDRE!