25-3-2013 - Emil Lorenzen næsten til Kina - Brande Badminton Club

Go to content

Main menu:

25-3-2013 - Emil Lorenzen næsten til Kina

Nyheder > Nyheder

Imellem en stor flok U17 spillere fra Mesterrække, A- B- og C-rækken og som alle har deltaget i DGI stævner i denne sæson, var Emil Lorenzen fra BBC så heldig at blive udtrukket sammen med 7 andre fra DGI Midtjylland til at deltage i lodtrækningen om at repræsentere DGI Midtjylland på en tur til Kina.

Det er første gang, at en U17spiller fra BBC har deltaget i lodtrækningen, hvor kun U17 spillere kan deltage.

Fra hele Danmark skal der deltage ialt 8 U17 badmintonspillere under DGI sammen med repræsentanter fra RSL og DGI. På turen skal man besøge RSL-fabrikken i Kina samt spille mod unge kinesere og selvfølgelig opleve den anderledes kultur og storslåede natur. Turen foregår fra d. 2. juli til d. 10. juli i år.

Vi krydsede alt vi havde og lodtrækningen foregik så i weekenden d. 16.-17. marts under LM-badminton, men desværre var Emil ikke så heldig som Anne Sophie Nielsen, U17M, fra Sørvad, der blev udtrukket fra DGI Midtjylland og som nu kan se frem til en spændende start på sommerferien.

Men tillykke til Emil med "nomineringen" :)

Back to content | Back to main menu