05-11-2019 - Referat af Generalforsamlingen i Brande Badminton Club d. 29/10-2019 - Brande Badminton Club

Go to content

Main menu:

05-11-2019 - Referat af Generalforsamlingen i Brande Badminton Club d. 29/10-2019

Nyheder > Nyheder

Formanden bød velkommen til årets generalforsamling.

1.  Valg af dirigent:

Flemming Rasmussen blev valgt.
Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var korrekt varslet iht. vedtægterne, hvorefter ordet blev givet videre til formanden.

2.  Bestyrelsens beretning:
Jens Deleuran fremlagde Bestyrelsens beretning for året 2018/2019, og denne blev godkendt.  Beretningen findes nedenfor.

Bestyrelsens beretning for sæsonen 2018/19:
I igangværende sæson spiller ca. 160-170 (50 juniorer) i klubben, dette er et rigtig flot antal....den store tilslutning gør at foreningen er stærk som altid.
Vi oplever at klubben er velfungerende som altid…. Dette er primært på grund af:
1. Et meget velfungerende Undgoms Spiller Udvalg (USU), der op til i år har gjort et stort arbejde for at supplere sig selv med friske kræfter… Udvalget består af 6 medlemmer, der gør et stort arbejde for at gøre det sjovt og attraktivt at være ungdomspiller i BBC.
2. Den velfungerende tilmelding af motionister udført af Jens Pedersen, der udover dette hverv også er stolt sponsor af spillertrøjer til ungdomsspillerne.

Der har længe i bestyrelsen været næret ønske om at nye og friske kræfter indtrådte i bestyrelsen (dette er altså nu sket).

I det forgangene år har klubben ikke været ramt af nogen specielle hændelser, men lidt er der dog sket.
- Vi undgik at skulle flytte klublokale
- Vi afholdt et meget succesfuldt Brande Stævne (man fristes til at sige ”som altid”)

Den nye sæson er godt på vej og her deltager i år 3 hold i ungdomsholdturneringen, og vi har rigtig mange unge der træner… her er så den eneste malurt i bægeret: haltider! det er ingen hemmelighed at der er rift om timerne i ”prime time” og en efter klubbens mening forkert beslutning om at tildele fodbold nogle haltimer i denne tid, har betydet at 29 badmintonspillere skal deles om 6 baner. Dette er efter vores mening ikke ok, og skal vi fastholde vores unge er dette noget der skal gøres noget ved.

Bestyrelsen takker for en god forgangen sæson og foreløbig ser det ud til at den igangværende bliver ligeså god.
På bestyrelsens vegne
Jens Deleuran

3.  Fremlæggelse af regnskab:
Regnskabet blev fremlagt af kasserer Henrik Christensen. Dette viste et lille budgetteret underskud, hvilket var meget tilfredsstillende. Regnskabet blev godkendt.

4.  Behandling af indkomne forslag:
Der var ingen indkomne forslag.

5.  Valg i henhold til vedtægterne:
Bestyrelsesmedlemmer:   På valg til bestyrelsen var Jens Pedersen og Jens Deleuran. Begge ønskede ikke genvalg. Som nyt bestyrelsesmedlem blev valgt Maibrit Jensen og Jannie Nørholm.
Yderligere ønskede Henrik Christensen at fratræde… her blev USU valgt.

Bestyrelsessuppleant: Jens Deleuran og Flemming Rasmussen.
Revisorer: Jan Andersen og Jens Pedersen.
Revisorsuppleant: Conny Deleuran blev valgt.

6.  Fri debat:
Den nye bestyrelse fik en beskrivelse af arbejdet og mødet blev hævet.

Konstituering:
Efter Generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Rune Ehlers som Formand, Maibrit Jensen som Næstformand, Jannie Nørholm som Kasserer, samt USU som bestyrelsesmedlem.


Back to content | Back to main menu